Volume Village helhedsplan
Thomas Koppels Gade 201-205, 8000 Aarhus C
2020 - igangværende
I forlængelse af Institut for X og Godsbanen findes Volume Village området, som er et banebrydende projekt om hvordan eksisterende infrastrukturer i byerne kan få betydelige kulturelle funktioner koblet på sig, ved at tilføje scener for urban kultur i tomrummene omkring.
Ringgadebroen har i flere end 80 år bundet Aarhus sammen over de store godsbanearealer centralt beliggende i byen. I takt med at det areal transformeres fra skinner til boliger opstår der et akut behov for kulturelle tilbud, som kan forankre den nye bydel, ved at give de nye beboere et markant sted at mødes på tværs. I samme åndedrag slettes de gamle togskinner også under broen og et uartikuleret rum opstår under hvælvingen.
Tegnestuen har i samarbejde med Aarhus Volume udarbejdet en spillested, som et tiltag til at puste liv i området. Siden Volume Village blev opført i 2020, har et kontinuerligt samarbejde med Aarhus Volume mundet ud i at området under Ringgadebroen i Aarhus trinvist har videreudviklet sig og er i dag en alternativ destination for inkluderende, diverse og rige kulturoplevelser.
Et tilbud er Drivhuset, som er tegnestuens tidligere projekt 'Lampen', som er designet for adskillelse og har nu fået nyt formål som café og restaurant. Aarhus Volume har fået et hovedkontor placeret mellem Volume Village og Drivhuset, som er vores tidligere projekt ‘Omdrejningspunktet Rundhøj’ omdannet og indrettet til kontorpladser.
Volume Village er mere end bare en hal, hvor man kan lave koncerter; Volume Village er blevet et område som er forankret i miljøet omkring ‘upcoming-scenen, hvor der er plads til ildsjæle projekter, samt i kultur- og iværksættermiljøet med en målgruppe på unge mellem 18 og 35 år. Projektet åbner bydelen op for mange samtidig med at vi har muligheden for at profilere Aarhus K som en fremtidsmindet bydel, hvor der er plads til at eksperimentere med og sammensmelte kultur, bæredygtighed, foreningsliv og lokalmiljø. Volume Village området puster liv i idéen om et klimavenligt, bæredygtigt kulturliv i Aarhus.